Undulatsiden  
  20. Maj 2018  
 
Jacob's Ur
Navigation
Forside
Artikler
Nyhedskategorier
Downloads
FAQ
Brugernes ord
Kontakt siden
Event Kalendar
Søg
Gæstebog
Kontakt
Opret en Annonce
Annonce
Vores undulater
Biografen
Månedens Film
Undulatparadiset
Udstillinger
Pokalvindere
BILLEDARKIVER
DM 2008
DM 2008 - Bedømmelsen
DM 2008 - De 28 Bedste
DM 2008 - Bedste Junior
DM 2008 - Varietetsvindere
DM 2008 - Lidt af hvert
DM 2008 - Festen
Resultatsliste
Derby & Ungskue
Derby & Ungskue 2005
Derby & Ungskue 2006
Derby & Ungskue 2007
Derby & Ungskue 2008
Derby & Ungskue 2009
Derby & Ungskue 2010
Derby & Ungskue 2011

Østmesterskabet
Østmesterskabet 2005
Østmesterskabet 2006
Østmesterskabet 2007
Østmesterskabet 2008
Østmesterskabet 2009
Østmesterskabet 2010
Østmesterskabet 2011

DM. Landsskue
DM. Landsskue 2005
DM. Landsskue 2006
DM. Landsskue 2007
DM. Landsskue 2008
DM. Landsskue 2009
DM. Landsskue 2010
DM. Landsskue 2011

Kreds 1 Jule Show
Kreds 1 Juleshow 2005
Kreds 1 Juleshow 2006
Kreds 1 Juleshow 2007
Kreds 1 Juleshow 2008

Jyske Udstillinger
Nordjysk Open 2008
Vores Præmiefugle
Varietetshistorik
Varieteter
Arv & genetik
Varietetsbilleder
Opdræt
Foder og tilskud
Egen Frøblanding
Foder/Råd I
Foder/Råd II
Fodring m.v.
Fodring af stuefugle
Sygdomme
Security System 1.8.6 © 2006-2008 by BS-Fusion Deutschland
6055 forsøg, blokeret
Betydningen af fjer

BETYDNINGEN AF FJER


Artikel af: Bjarne Christiansen.

Denne artikel har to primære formål. Først og fremmest skal den give en kort  beskrivelse af udviklingen af udstillingsfuglen, som de forskellige fjermutationer har medvirket til. Dernæst skal den også gerne give et par nyttige fif til nybegyndere og andre med hensyn til hvordan man kan udnytte en viden om de forskellige fjertyper til sin fordel i bestræbelserne på at avle udstilingsfugle.

Der er gjort enorme fremskridt.

Forskellige tegninger og billeder af den originale vilde undulat sammenholdt med tilsvarende af vor tids moderne udstillingsfugl, viser med al ønskelig tydelighed den enorme udvikling, der er sket med udstillingsundulaten I løbet af især de sidste halvtreds år. Medvirkende hertil har selvfølgelig været intensiv avl med de smukkeste eksemplarer af dygtige opdrættere over en årrække. Men to fjermutationer har imidlertid haft mindst ligeså stor indflydelse på resultatet. Enhver, der tvivler på betydningen af fjerstrukturen i forbindelse med opdræt af top-udstillingsundulater, kan bare se på udviklingen i fjerene hos udstillingsfugle indenfor de sidste 20-30 år. Forskellen er ret udpræget.  Den tids fugle ville ikke komme i nærheden af at vinde på vor tids udstillinger.

Lad os prøve at springe lidt tilbage I tiden. Før 1925, hvor BS i England blev dannet, blev undulater udstillet parvis – ligesom parakitter bliver det i dag. På den tid lagde folk som Dr. Armour og Bill Watmough stor vægt på farver og facon på fuglen. Selv dengang var der dog folk, som Harry Bryan, der lagde større vægt på størrelse og kraft. Den tids fremskridt skyldes først og fremmest folk som H. Bryan og hans ligesindede. Det var dengang fuglene have store runde ”museøjne”, fremstående næb og knappenålhoved store (små) spots.

Fjerstruktur

For at forstå de forandringer, der er sket, må man først sætte sig ind i fjerens opbygning og struktur. De fleste er bekendt med de forskellige farvemutationer, som er sket gennem tiden – siden de blå og afblegede først optrådte i fyrrene. Færre har nok kendskab til de mutationer, der har påvirket fjerenes opbygning og struktur. Fjeren består af tre dele:
1.       Fjerpennen (eller skaftet)
2.       fjerstrålerne
3.       bistrålerne
Bistrålerne kan ikke ses med det blotte øje. Ændringer I tykkelsen eller længden af disse dele vil bevirke en gennemgående ændring af selve fjeren. En fortykkelse af skaftet, strålerne og bistrålerne medførte i slutningen af fyrrerne, at der optrådte fugle med grovere fjerdragt – de såkaldte buff-fugle. I årene lige efter sås desuden en ændring, der bevirkede, at fjerene blev længere. En kombination af disse to faktorer har medført, at nutidens udstillingsfugle har en fjerdragt, der er både længere og grovere end den oprindelige vildfugl.  Undulaterne af i dag har også et totalt anderledes udseende, hvilket også primært skyldes udviklingen af andre fjertyper.

I stedet for en lang, slank nærmest bananformet krop, ses nu en kraftfuld gulerodsformet kropsfacon. Men mest af alt ses udviklingen af andre fjertyper i hovedets størrelse og facon. En dyb maske, højde og bredde kombineret med et godt fjertildækket næb og et øje, der ikke længere opfattes som rundt, er resultatet af ændrede fjertyper, men også af selektiv avl.

Buff og Yellow

Disse betegnelser bruges ofte til at beskrive de grove- og de mere finfjerede fugle. Det er nu ikke termer, jeg selv bruger ret ofte – de er nemlig oprindelig udsprunget af farvebeskrivelser. Så vidt vides, stammer de fra kanariehobbyen, hvor opdrætterne tilstræbte den klare gule farve (dense yellow), der var kendetegnet ved en stramfjeret fugl, frem for den mere brun-gule (buff) farve, der optrådte når fjeren blev længere og mere åben i strukturen. Den sidstnævnte slags blev kendt under betegnelsen buff-fjeret. Da buff-fuglene eller de grovfjerede fugle begyndte at optræde i slutningen af 40-erne, begyndte Harry Bryan og andre at anvende dem til at forbedre kvaliteten på udstilingsfuglene.

Hvis de kunne få fingrene I en han og en hun, som begge var grovfjerede (efter datidens forhold) parrede de dem sammen. Som vi ved nu, er det en sikker vej til nedsat frugtbarhed – en sandhed, som de også erfarede, og der gik ikke lang tid før tommelfingerreglen var, at hunnen skulle være kort- og finfjeret.

Longflights

Den næste virkelig betydningsfulde mutation blev opdaget ved et rent tilfælde. En engelsk opdrætter – Ken Farmer fra Luton, var blevet tilkaldt af en opdrætter, der ønskede hjælp til sortering, da han ville sælge sine fugle og stoppe med opdrættet. Da han ankom til opdrætteren var han forbløffet over at se fugle, hvis lige han aldrig tidligere havde set. De havde længere vinger, længere haler, super masker og super hoveder. Ikke overraskende købte han selv det hele. Kort efter havde også Harry Bryan og enkelte andre fået fingre i disse ”longflights” som de blev kaldt. Der gik ikke lang tid inden de også begyndte at vinde på udstillingerne.

Det kan måske overraske, at de kunne vinde på udstillingerne, da nogle af datidens ”store navne” var voldsomme modstandere af den nye fjerdragt og de fugle, som de kaldte monstre. Det var en helt anderledes fugl at se på. Halen kunne nå burets bund og de lange vinger gjorde også sit til at forandre udseendet. Hoved- og maskekvaliteterne bevirkede dog, at man så igennem fingre med fejlene. Der er ingen tvivl om, at nutidens fugle med dybe masker er efterkommere af disse longflights.

På et tidspunkt begyndte man så at tale om "directional feathering". Der findes ikke noget godt dansk navn, til at beskrive denne egenskab, som vel ikke er en egentlig mutation. Kort og godt betyder det, at fjerene over og ved siden af næbbet vokser i en anden retning end man hidtil havde kendt. Det medvirker til at give hovedet bredde og et indtryk af, at fuglen har øjenbryn. Udstillingsmæssigt viste det sig hurtigt, at være en kæmpefordel – ja nærmest et krav, idet det fanger dommerens øje. Ofte er fjerretningen den eneste forskel mellem to fugle og ofte også mellem muligheden for at kunne vinde og ikke at kunne.

Jo Mannes Faktoren

Det ser ud som om der hos Jo Mannes i Tyskland, er sket en yderligere udvikling. Det kan diskuteres om der er tale om en mutation eller blot en modifikation. En nærmere undersøgelse har vist, at fjerene på Mannes fuglene er mindst ligeså lange og brede som dem, der hidtil havde været kendt, men de enkelte elementer – skaft, stråler og bistråler – er af en meget finere struktur. Afsløringen blev foretaget af en engelsk opdrætter, der havde lånt med mest moderne og teknologiske fotoudstyr på universitetet i Manchester. Med dette udstyr fremstillede han billeder, der dokumenterede ovennævnte påstand.
 
Udnyt din viden om fjer når du sammensætter dine par.

I tillæg til de grov- og finfjerede fugle, som allerede er omtalt, er det nu anerkendt, at der findes en tredje fjertype. Vi bruger igen den engelske betegnelse ”intermediate” om fjerdragten, der befinder sig midt mellem den fine og den grove fjerdragt. Målet med denne artikel, er at få dig til at overveje de muligheder du har for at udnytte de fordele og ulemper de enkelte fjerdragter giver dig. Når man først er vant til at tænke i disse baner, tilføjer det et ekstra element, der skal tages stilling til ved valg af partnere.

Fjerproblemer og sygdomme

Disse områder bliver overvejet og behandlet indgående af andre, men følgende er dog værd at have I baghovedet:
1.       Bakterier og vira har større muligheder for at trives, når fuglene holdes I snavsede og uhygiejniske omgivelser. Deraf følger, at det er sund fornuft at holde fuglene i rene omgivelser og tilbyde en alsidig sund kost.
2.       Særligt redekasser kan være ideelle omgivelser for udvikling og spredning af sygdomme. Derfor bør de også rengøres og/eller skiftes i løbet af ynglesæsonen.
3.       Forskelligt opdræt plages, uanset de bruges store beløb på forskning, stadig af sygdomme. Som undulatopdrætter – og dermed en del af en lille og forholdsvis ubetydelig hobby – må vi måske lære at leve med fransk fældning, featherdusters m.v.
4.       Hvis vi antager, at fjerproblemer kan være arvelige, er vi så gode nok til ikke at anvende problemfugle med manglende halefjer eller fjercyster m.v.


Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere en tekst.

Log ind eller meld dig til.

Teksten er ikke vurderet.
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke tilmeldt bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 4
Ingen brugere online
Antal brugere: 303
Ikke aktiverede brugere:44
Nyeste bruger: snevelyn
 61,007,840 Unikke besøg
16192 Besøg pr. dag
Senest Online
mohashim23:27:33
Michelle 1 Uge
Jeanet Jensen 5 Uger
Berit 8 Uger
Jady27 Uger
jonna29 Uger
klyf32 Uger
nepper33 Uger
Anette34 Uger
Jytte Hansen44 Uger
Fødselsdage i år
fødselsdag i dag
Replikboks
Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.

19/03/2018 02:35
Hej Jeanet Jensen! Velkommen til "Undulatside.dk"! Jeg håber, at du må få en masse glæde af siden! Stor undulathilsen fra Berit Danse undulat

19/03/2018 02:34
Hej Snevelyn! Velkommen til "Undulatside.dk"! Jeg håber, at du må få en masse glæde af siden! Stor undulathilsen fra Berit Danse undulat

22/09/2017 21:19
Hej Anette! Velkommen til "Undulatside.dk"! Jeg håber, at du må få en masse glæde af siden! Stor undulathilsen fra Berit Danse undulat

22/09/2017 21:18
Hej Klyf! Velkommen til "Undulatside.dk"! Jeg håber, at du må få en masse glæde af siden! Stor undulathilsen fra Berit Danse undulat

22/09/2017 21:17
Hej Nepper! Velkommen til "Undulatside.dk"! Jeg håber, at du må få en masse glæde af siden! Stor undulathilsen fra Berit Danse undulat

Brugernes ord
Hej
Det er til dato den flotteste hjemmeside jeg har set og alt er klart og tydeligt beskrevet, den vil jeg bestemt besøge ofte.
Tak for den.
Lisbeth
Nyeste artikler
Den Sortmaskede undulat
Recessiv: Sortmasket
Egen Frøblanding
DM 2008 - Bag Kameraet
DM 2008 - om Ed.Dy
Vejrudsigten
Bruger
Anne
Anne

Fra: 2860 Søborg
Vores Undulat
Regler om Copyright
Chart-statistik
Reklamer
PHP-fusions-Tips


Kungelundens Dyreklinik


DUK-Undulatklubben


Didier Mervilde


Begivenheder
<< Maj 2018 >>
Ma Ti On To Fr
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31      
Word - Undulatsider
Danmark England Tyskland Sverige Norge Holland Belgien Italien Slovakiet Switzerland USA Australien Japan Portugal Phillipinerne Syd Afrika W.B.O. Pakistan
Udlandske klubber

Kalenderlys
Copyright Undulatside © 2008-2012
www.undulatside.dk ejes og drives af Berit Dyrkjær.
Tekst og billeder, samt øvrigt indhold, må ikke gengives i form af offentlig fremvisning/udlån eller benyttes i
erhvervsmæssigt øjemed uden tilladelse hertil med ejernes skriftlige samtykke!
© Copyright: Berit Dyrkjær.


Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2018 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

61,007,840 Unikke besøg

Original DAJ Glass Theme by: Dustin Baccetti · Ported for PHP-Fusion v6 by: Fuzed Themes · Converted to PHP-Fusion v7 by Kenneth